top of page

Så kom vi i gang med maden


Falke er nu 19 uger gammel - knap 5 måneder til jer der ikke er ødelagt af babyapps osv. Han har virket totalt klar på mad i en måned og vi har været i gang med grød og mos i en uge.

Det går så godt.


Som søster, så bror og Falke er selvfølgelig heller ikke helt overtalt om, at grød er lækkert. Både Rose og jeg smagte da også på den "lækre" majsgrød, der blev serveret til at starte med og ad!

Nu har vi købt nogle klemmeposer med grøntsagsmos og det er populært. Han spiser cirka en halv pose i et måltid og drikker vand af et lille plastikshotglas.


I denne her uge vil jeg komme i gang med at lave hjemmelavet mos. Det er noget jeg har glædet mig til, men jeg synes godt nok også at sådan babymad er dyrt. Sådan en klemmepose koster snildt over 20 kr., når det skal være til en baby under 6 måneder. Vi får levet sådan en Eat Grim kasse hver anden uge og der er virkelig mange grøntsager, som kan bruges til grød. Da vi startede Rose op, købte jeg Årstidernes kogebog og den kan virkelig anbefales.

De fleste gange har jeg taget de grøntsager, som vi selv skal have mad af, og bagt i ovnen. Vores serveres som det er og babys blendes så til mos med lidt vand og MME. Det skriver jeg mere om senere, når jeg kommer i gang med nogle gode opskrifter.


Vi startede med at give mad en gang om dagen i et par dage. Nu stiler vi efter tre gange, men det lykkedes ikke altid når vi skal noget. Det tænker jeg egentlig er ok, når han er så lille. Cirka en halv time efter måltidet, bliver han tilbudt babs og det fungerer fint. Det fungerer også de dage, hvor der bare er babs - så all good.


Noget jeg virkelig nyder ved at starte Falke op på mad, er, at det er et familieprojekt. Rose var lynhurtig til at ville være med og faktisk ret god til at give han skeen. Vi skal selvfølgelig hjælpe til, men hun synes det er sjovt at stå på hendes egen stol. Det eneste problem vi har, er, at vi ikke kan give Falke mad undervejs i aftensmaden, fordi Rose så dropper sin egen mad for at hjælpe til. Lidt sjovt, lidt irriterende.


Igen er det vigtigste for mig, at mine børn nyder måltiderne.

At de har madro og oplever at mad er spændende.

Hvis baby er klar, er det bare at komme i gang.




20220714_135030.jpg

Tak fordi du
læser med!

Jeg er en Pædagogisk Antropolog, der blogger her og på IG omkring min oplevelse af livet som mor til to så ærligt som muligt.

Hvis du vil læser lidt mere om mig, kan du gøre det her.

Få besked når jeg poster igen

Tak for dig!

  • Facebook
  • Instagram
  • Twitter
  • Pinterest
bottom of page