top of page

Den første date - efter fødslen


Da jeg i dag ledte Google Fotos igennem efter et gammelt billede af Rose, faldt jeg efter et billede af vores første date efter Rose blev født. Det var den 6. marts og Rose var 4,5 mdr gammel / 2,5 mdr korrigeret. Jeg kan huske lettelsen og glæden ved at komme ud sammen. Jeg kan huske beruselsen og den gode mad.

Men jeg kan også huske de mange overvejelser og diskussioner med andre forældre.

Hvornår må man gå ud? Hvor lang tid må være væk? Må man drikke? Hvem skal passe? Hvor ofte må man gøre det? Allerede mens Rose var indlagt på neonatal og kun et par uger gammel, blev vi sendt på en times mini-date af personalet. De kunne se vores behov for tid uden at være forældre og havde jo haft tusinder af forældre igennem, som alle havde samme behov på et eller andet tidspunkt.

Senere fik vores forældre og Rose et tæt forhold, så hun kendte dem godt og var meget tryg.

Vi startede med at øve at være væk i løbet af dagen i nogle timer, hvor vi fx handlede eller tog i IKEA og på Mac’en. På den måde fik vi langsomt oplevelsen af, at Rose var helt ok selvom vi ikke lige var der nogle timer. Vores første date var koncert og middag, så det var jo flere timer, men det hele gik godt. Vi tog i bil ind til byen, så vi hurtigt komme hjem og gjorde os trygge. Mormor sørgede for at Rose sov igennem det hele.

Selvom vi havde den gode mavefornemmelse, kan jeg dog huske at føle mig lidt skamfuld over at have behov for at skulle ud med Martin så lidt tidligt. Mange af mine venner og bekendte havde ikke engang haft behov for at gå ud at handle uden deres barn.

Når jeg skriver det her nu, tænker jeg helt klart, at Roses præmature fødsel spillede ind. Falke ligger ved min side og er lidt over 2 mdr. gammel. Jeg ved godt, at der sker mere på kortere tid end man kan forestille sig, men jeg har alligevel svært ved at se for mig, at jeg skulle forlade ham i flere timer. Måske var det anderledes fordi vi trods alt havde haft Rose i så lang tid. Udviklingsmæssigt var hun jo ikke mere end et par måneder, men vi havde kendt hende i over fire måneder. Vi havde altså haft fire måneder til at finde os til rette i forældrerollen.


På den anden side har jeg helt sikkert allerede behovet for at komme på date igen. Nu er vi forældre til to børn og det er ærlig talt pisse hårdt for forholdet. Der er ikke meget tid til at snakke og når der endelig er, taler vi om det praktiske eller er for trætte til at holde koncentrationen. Jeg tror, at en date ville være godt for vores forhold og for vores psyker. Så måske er det behovet for at komme ud alene uden børn bare en del af mit forældreskab?

Jeg har faktisk allerede været ude at handle og til fysioterapi med Rose uden Falke. Så er han blevet hjemme hos far. Da vi var i sommerhus, blev Falke hjemme med mormor og så tog vi Rose med ned i byen og købte is. Amningen gør det hele lidt svært med en længere pasning. Falke spiser oftere end Rose pga. hedebølgen.

Men jeg vil rigtig gerne på date – måske bare en tur i bio eller ud at spise. Uden børn. Kan jeg tage væk fra ham i flere timer om aftenen nu? Ja, men jeg tror ikke at jeg er klar. Og det er vigtigt. Både jeg og Martin skal være klar. Bare fordi andre kan eller ikke kan og bare fordi man før har kunnet, så behøver det ikke gælde nu for mig.

Noget andet vigtigt er, at jeg denne gang tør sige, at jeg har behovet. Jeg bliver nødt til at sige det højt. Denne her gang har jeg lovet mig selv at stå ved mine behov. Denne her gang skal hverken skam eller andres meninger fylde. Jeg ved ikke om det lykkedes, men jeg arbejder aktivt på det ved at spørge mig selv ”Hvad har du brug for?” hver eneste dag. Svaret er nogle gange lidt tvetydigt. Lige nu har jeg brug for en date med Martin, men er slet ikke klar.



20231010_105950.jpg

Tak fordi du
læser med!

Jeg er en Pædagogisk Antropolog, der blogger omkring min oplevelse af livet som neurodivergent mor, der altid har gang i et projekt eller fem.

Hvis du vil læser lidt mere om mig, kan du gøre det her.

Få besked når jeg poster igen

Tak for dig!

bottom of page