top of page

Bryllup på budget - budgettet

Vi skal giftes i august 2024 og med en kæmpe familie og et relativt lille budget, sætter det mine planlægningsskills på prøve. Jeg vil forsøge, at dele lidt om vores mange overvejelser og planer for brylluppet løbende.


 

De første overvejelser

Martin og jeg blev forlovet sidste år, da vi lige havde fundet ud af, at jeg var gravid med Falke. Vi vidste derfor, at vi ikke skulle giftes lige foreløbig - jeg drømmer om et bryllup med et glas vin eller 10, så det skulle ikke være mens jeg var gravid eller ammede.


Vi blev derfor hurtigt enige om, at brylluppet skulle være i 2024 og da mine svigerforældre holder fest i august, hvor deres amerikanske familie kommer til Danmark, faldt datoen på 17.8.24.

Den beslutning kom relativt nemt, men hvad så?



Budget

Vi tog ret hurtigt ud at kigge på lokaler for at se lidt på hvad der er i forskellige prislejer. Vi startede i Transformerstationen, som vi forelskede os i. Desværre var det ret tydeligt, at det blev for dyrt - leje for lokalerne, hvis man ikke ønsker at dele huset med en anden fest, er godt over 25.000 kr. Men hvor meget kunne vi egentlig give? Når vi på det tidspunkt synes, at det var for mange penge at give, handlede det i høj grad om hvad vi synes, at et bryllup skal koste. På det tidspunkt havde vi nemlig ingen ide om, hvad vi havde at gøre med.


Det er jo helt individuelt hvor mange penge man vil bruge på et bryllup. Jeg har været til fantastiske bryllupper, som kostede 40.000 kr. og som kostede 250.000 kr. Personligt hælder Martin og jeg mest til den billige løsning. Vi har en økonomi som de fleste andre og har lige købt hus, så en kvart million kan bruges til meget andet.

Vi har fået nogle penge af mine forældre og spare selv op - lige om lidt er jeg jo arbejdsløs, så det er svært, så vi ender på omkring 60.000 kr.


Gæstelisten

Når budget og dato er på plads, er det tid til at kigge på gæstelisten. Hvis vi havde ubegrænsede midler, ville vi måske have kigget på den først.

Med Martins amerikanske familie på ferie i Danmark, har vi begge store familier. Samtidig har især Martin en stor vennekreds og vi ville helst inkludere alle i vores kærlighedsfest.


Vi har været igennem mange modeller:

  • Invitere alle og skrue ned for mad og drikkebudget

  • Invitere familie og lidt venner

  • Invitere alle til ceremoni og fest, og tage en lille gruppe med til middag

  • Invitere de nærmeste og give den gas med luksus middag

Jeg er egentlig overrasket over, hvor meget stress de her første overvejelser har givet os. Hvor mange diskussioner frem og tilbage sammen og mod hinanden. Heldigvis har vi fundet en god løsning nu - det kan du læse mere om i næste post, hvor jeg vil fortæller lidt om de mange steder vi har besøgt og hvilket vi er endt med at vælge.



20220714_135030.jpg

Tak fordi du
læser med!

Jeg er en Pædagogisk Antropolog, der blogger her og på IG omkring min oplevelse af livet som mor til to så ærligt som muligt.

Hvis du vil læser lidt mere om mig, kan du gøre det her.

Få besked når jeg poster igen

Tak for dig!

  • Facebook
  • Instagram
  • Twitter
  • Pinterest
bottom of page